Interesseret i
en rejse til Indien?


Stine Sørensen

Indien - rejser til Indien
Indien deler vandene, enten bliver man chokeret over det sanselige bombardement eller også elsker man Indien. Vi er mange der synes, at Indien overgår alle andre lande, når det kommer til rejseoplevelser. Det er smukt, fascinerende, farverigt, og utrolig intenst med så mange sanseintryk, at man ikke kan undgå at blive berørt og lidt forpustet.
Det har vi taget højde for på vores rundrejse, så vi bor på rigtig gode hoteller, der virker som oaser på turene i Indien. Vi har også indlagt en fredfyldt tigersafari og en fredfyldt flodsafari på rundrejsen, så der er tid til at lade alle indtrykkene falde på plads.
På vores rundrejser til Indien kan vi garantere oplevelser ud over det sædvanlige på en behagelig måde.
Bemærk: Der flyves med KLM via Amsterdam.
Den direkte rute med SAS, som beskrevet i vores katalog, er desværre nedlagt.
Rundrejser med dansk rejseleder
Information om Indien
![]() |
HistorieI det 18. og 19. århundrede havde britterne magten i Indien indtil landet i 1947 blev selvstændigt. DemokratiIndien er verdens folkerigeste demokrati. Styret er baseret på et to-kammer system i lighed med det engelske. |
GeografiIndien har cirka 1,2 milliarder indbyggere, der bor tre gange så tæt som i Danmark. ReligionI Indien er cirka 80% af befolkningen hinduer, 14% bekender sig til Islam og 2,5% er sikher. |

Indien bliver måske din største rejseoplevelseEn rejse eller en rundrejse til Indien betyder for de fleste, at de kommer tilbage fra en rejse, hvor det ikke er muligt at ryste indtrykkene fra sig. Kontrasterne er for voldsomme. En ufattelig rigdom nogle steder og lige uden for døren en ubegribelig fattigdom. På en rundrejse i Indien ser du mennesker alle vegne. Alverdens farver i et stort mylder. Stemmer fylder luften og konkurrerer med krydderiernes stærke dufte. Indien er slumkvarterer og paladser som i eventyrene. Hellige køer skaber trafikpropper alle vegne. Templer overalt med et svimlende antal guder og gudinder, der alle tages meget alvorligt. Offergaverne hober sig op foran dem. Selv de, der intet ejer, finder en udvej. En fattig men billedskøn kvinde lader sig kronrage uden for templet, for at forære sit hår til gudinden. På en rundrejse i Indien oplever du utrolig meget, som du ikke oplever på rejser andre steder. Gademylder, slangetæmmere og en flok splitter nøgne munke passerer, uden at nogen tager anstød af det. Ligbålene ved bredden af Gangesfloden er en stærk oplevelse men oplevelsen er med til at give et helt og respektfuldt billede af Indien og de mange traditioner og ritualer. På rundrejsen i Indien kan du måske få en spåmand til at læse din fremtid i palmeblade og fotælle alt om din fortid. Kvinder, der kunne vinde enhver Miss World konkurrence, slæber tunge sten til vejarbejder. På vores rundrejser til Indien oplever du Taj Mahal, Det Gyldne Tempel i Amritsar, Jaipur, Agra….templer og paladser. Med lidt held synet af en vild tiger, eller op ad et bjerg på ryggen af en fint udsmykket elefant til endnu et gyldent slot, hellige mænd, der slår de fleste professionelle tryllekunstnere med deres tricks, og som lover at kurere dig for hvad som helst. Cykelrichaws, æselkærrer og Rolls Roycer i et komplet virvar i storbyerne. På en rejse til Indien er det også tydeligt at landet er inde i en rivende udvikling, hvor velstanden er kraftigt stigende for millioner af mennesker. Man glæder sig på de sympatiske inderes vegne og glæder sig over at de samtidig holder fast i deres kultur som en helt naturlig del af deres liv. Vores rundrejser til Indien er derfor også et studie i, hvordan en nation som Indien får større betydning i verden. Alt er muligt på en rejse til Indien. Alt uden at komme upåvirket hjem fra sådan en rundrejse. Du bliver nemlig aldrig helt den samme efter en rejse til Indien. Se billeder og læs mere om Indien – klik her
|
Godt at vide inden afrejse
Hvad vil du nu?
Få et konkret tilbud
på en rejse til Indien
Få et tilbud
Kontakt vores
Indien-ekspert
Ring mig op
Bestil vores specialkatalog
for Indien
Bestil katalog
Sid derhjemme i ro og mag, inden
du beslutter dig til dit livs eventyr

/683627-tempel.jpg)

